Hatting-KS
Pallas Informatik gør os til bedre it-indkøbere
Hatting-KS er et dansk aktieselskab, som servicerer danske landbrugsbedrifter med produkter til stalden, stuehuset, kontoret, værkstedet og haven. Dermed kan kunderne i vid udstrækning nøjes med at handle ét sted. Ud over hovedkontoret i Hatting ved Horsens, har firmaet lokale afdelinger over hele landet.
KS står for ”kunstig sædoverføring”, og det er stadig er firmaets hovedprodukt. Produktet skal af indlysende årsager leveres til tiden, og derfor besvares telefonerne døgnet rundt. På årsbasis ekspederes ca. 200.000 ordrer pr. telefon eller i webshoppen. Den årlige omsætning ligger på den pæne side af 300 mio. kr.
”Al vores it er outsourcet til eksterne leverandører, som står for applikationerne og driften af vores virtuelle servere. Det betyder, at vi har brug for rådgivere, som kan gøre os til stærke indkøbere og hjælpe os med at vælge de rigtige løsninger,” siger direktør Per Nyby Pedersen.
Rådgivning der betaler sig
I år 2000 havde Hatting-KS databaseservere placeret på hver sin station. Dette blev ændret til centrale applikationer baseret på Axapta. I perioden 2008-10 er systemet opgraderet til nyeste version af Axapta, samtidig med at man har skiftet til central drift på virtualiserede servere.
Ved forhandlingsbordet er Pallas Informatik med for at stille de kritiske spørgsmål og eventuelt give Hatting-KS en ’second opinion’, når eksterne leverandører præsenterer deres forslag. I de fleste tilfælde finder Pallas Informatik og leverandøren i fællesskab frem til det, der vil være den bedste løsning.
”Et godt eksempel er netop omlægningen af dataforbindelserne til vores afdelinger. Serveren står hos et af landets største it-firmaer, og vi havde behov for at få optimeret vores linjer til dette firma. Projektet involverede flere leverandører – og her ydede Pallas Informatik os den nødvendige rådgivning og it-teknologiske bistand. Resultat er at kommunikationen kører optimalt.
Kvalificeret rådgivning er vigtig, når man ikke selv har ekspertisen i huset. Pallas Informatik har nu været vores it-rådgivere i mere end ti år. De er vores rådgivere inden for it på samme som vi eksempelvis bruger vores advokat, når det handler om jura. Det er ikke gratis, men pengene er godt givet ud,” understreger Per Nyby Pedersen.