Frederiksberg Hospital

Afdelingstavlen sikrer overblikket 

Medierne har bragt mange historier om hospitaler, hvor patienterne gang på gang må fortælle det samme til forskellige læger, sygeplejersker m.fl. Eksempler på dårlig planlægning er også velkendte. Men sådan behøver det ikke at være. Frederiksberg Hospitals Akut Modtage Afsnit (AMA) har som det første danske hospitalsafdeling Udviklet Afdelingstavlen (A-tavlen), der er udviklet af Pallas Informatik.

En akut indlæggelse betyder, at patienten er blevet indlagt via egen læge, vagtlæge eller skadestue. Antallet af denne type patienter på AMA varierer fra dag til dag. Afdelingen er normeret til 30, men kortvarige overbelægninger på 50 % eller mere kan ikke undgås.

Afdelingstavlen er den synlige del af et sammenhængende system af planlægnings- og logistik-applikationer, som understøtter information og kommunikation mellem behandlere og patienter. Resultatet er mere tid til pleje og behandling af patienterne – og mindre stress hos personalet.

 

Fra whiteboard til fladskærme
De nødvendige informationer kan hentes frem på A-tavlen, som består af fire fladskærme (én for hvert af de fire teams i afdelingen). Tidligere brugte afdelingen en almindelig whiteboard - tavle med håndskrevne informationer og påklistrede papirnotater. Ofte var tavlen helt uoverskuelig, så alle mistede overblikket.

”I 2008 demonstrerede Pallas Informatik den nye A-tavle for os. Vi blev med det samme overbevist om, at denne elektroniske tavle ville gøre os mere effektive, så vi kunne yde en bedre pleje af vores patienter,” fortæller sygeplejerske Berit Juhl.

”Da det var besluttet at anskaffe A-tavlen, deltog alle i nogle workshops sammen med Pallas Informatik om de konkrete behov, vi ønskede at få opfyldt. Medarbejdere fra Pallas Informatik var derpå ude hos os for at registrere de forskellige arbejdsgange og informationer, som skulle indarbejdes i systemet.”

Perfekt overblik og tjek på kvaliteten
Pallas Informatik leverede en foreløbig version af A-tavlen, som blev grundigt testet af det ene af de fire teams. Testen var en succes, og i løbet af få dage blev systemet kørende. I dag er A-tavlen en integreret del af AMA’ s daglige arbejde – læger og sygeplejersker bruger den f.eks. ved deres morgenkonference.

”Som en ekstra fordel måler systemet kvaliteten af vores arbejde. Det kan f.eks. være, hvor lang tid der går, fra en patient kommer ind ad døren, til vedkommende får kontakt med en sygeplejerske eller læge, får taget røntgenbillede osv. Desuden kan vi altid se patientens aktuelle tilstand, og hvor langt vedkommende er nået i behandlingsforløbet, samt hvilke behandlinger der ventes på.

Vi havde egentlig regnet med at bruge whiteboard-tavlen som backup i indkøringsfasen, men det droppede vi, fordi A-tavlen gav os præcis det overblik, vi havde savnet,” slutter Berit Juhl.

 


 

Anders Spaabaek

Anders Spaabæk

Projektleder 

Telefon:  4810 2431
E-mail:    asp@pallas.dk